Unge midtbanespillere besejrede tamt AaB-mandskab
26. juli, klokken 0:33 af Bruun
Jens Stryger Larsen og Mike Jensen scorede hver et enkelt mål, da Brøndby søndag aften besejrede Nordjyllands stolthed med 2-0.
Det var den 18. maj og året var 2003. Brøndby besejrede AaB på Aalborg Stadion med 2-1 efter mål af Morten Wieghorst og Peter Foldgast. Siden da skulle der gå over seks år, før Brøndby atter vandt i Aalborg. Nu hed stadion Energi Nord Arena og denne gang var det Mike Jensen og Morten “Duncan” Rasmussen, der nettede for gæsterne.
Søndag var så nærmest business as usual, da Brøndbys blåklædte drenge besejrede en flok bovlamme bolsjestribede værter. For det var ikke fordi, AaB ikke havde chancerne. Ligesom Vaduz gjorde i de to UEFA-kampe, kom AaB nemlig også frem til store tilbud.
Tæmninger med skinnebenet lykkes sjældent
Ronnie Schwartz var for eksempel helt fri på bagerste stolpe, men hans tæmning med skinnebenet lykkedes, til hjemmepublikummets store fortrydelse, ikke. Skarpheden manglede også hos Jeppe Curth, da han blev spillet helt fri inde midt i Brøndbys felt. En afslutning til højre eller venstre for Stephan Andersen havde resulteret i en scoring, men bolden blev i stedet blæst et par meter over keeperens hoved.
Så var der mere skarphed over Jens Stryger Larsen, da han efter 30 minutter blev sendt i dybden af Mikael Nilsson. Svenskeren førte bolden frem ad banen, og havde så meget tid og plads, at han passende kunne have holdt en bette picnic i midtercirklen. Det havde helt sikkert skaffet overskrifter på onside.dk, men nu valgte Brøndby-spilleren i stedet at bruge sin højre fod som skalpel og dissekere AaB’s forsvar. Havde man siddet foran en computer eller spillekonsol og lagt sådan en aflevering, mens man spillede mod en kammerat, kunne man passende have skreget “PWNAGE!“. Eller ägs, hvis man nu taler svensk.
Smart hjørnesparkskombination sikrede sejren
Karim Zaza må også føle sig en smule ejet, når han genser unge Larsens kasse. På trods af at en forsvarer forsøgte at save ham bagfra, formåede det unge mega-talent at holde hovedet koldt og køligt afdrible den tidligere sidsteskanse hos Brøndby. Og det skulle blive værre for Zaza. Bare få minutter efter sparkede Alexander Farnerud et hjørnespark, som ville have landet omkring straffesparkspletten, hvis ikke Max von Schlebrügge havde stået i vejen. Nu ramte bolden svenskeren og faldt i stedet lige for fødderne af Mike Jensen, som hurtigt sparkede bolden i kassen.
Schlebrügge spillede i øvrigt en glimrende kamp og vandt mange dueller. Dog var der stadig problemer med hans afleveringer frem ad banen. Problemer er der også for Brøndbys angreb. Ousman Jallow er indtil videre den eneste angriber, der har scoret mål efter sommerferien, og efter aftenens udvisning, vil han ikke være til rådighed, når Brøndby på søndag møder FC Midtjylland.
Drengene fra Vestegnen skal dog allerede i ilden igen på torsdag, hvor de skal på UEFA-eventyr i Montenegro. Kampen kan ses live i Podgorica eller på TV, hvor TV3 Puls viser kampen.
SE ELLER GENSE HIGHLIGHTS FRA BRØNDBYS 2-0 SEJR OVER AAB HER
Støt 90min.dk14 kommentarer til “Unge midtbanespillere besejrede tamt AaB-mandskab”
Smid en kommentar
Du skal være logged ind for at skrive en kommentar.
26. juli, 2010 kl. 01:20
Fedt, fedt fedt, med en sejr over aab
helt sikkert vigtigt for selvtilliden i truppen..
syntes Mike jensen spillede en rigtig flot kamp.. Lad os håbe og tor på en sejr på en sejr på Torsdag
Viva la Brøndby
26. juli, 2010 kl. 09:25
Fedt at vi kom på tavlen, tør slet ikke tænke på hvilken panik der var brudt ud hvis vi have tabt kampen. Selv på denne hjemmeside er tingene jo ofte lidt sort/hvide…
Jeg syntes at en spiller som Jens Stryger viser det vi skal bygge vores fremtid på. Knægten fighter jo forbilledligt, spiller godt bold og viser koldblodighed i afslutningsøjeblikket. Når man ser den langsomme gengivelse, kan man se at han siger noget i stil med “Fuck” da hans andenberøring sender bolden ned i fart, men han fortsætter og laver et fantastisk træk uden om Zaza.
Mike spillere ligeledes fantastisk, men kunne faktisk godt have snuppet et rødt kort, i forbindelse med sammenstødet med Chanko! Fedt at se de unge træde i karakter.
Så mangler vi blot Bernburg… (læs: køb nu en angriber (læs: Fall))
Men vi skal heller ikke glemme at Aab var stinkende ringe. Deres venstreback Marschall må da kandidere til det dårligste indkøb i ligaen nogensinde, hvert fald bedømt på kampen mod Lyngby og denne. Jeg tror sgu at han slår Rector og Hanne som den dårligste. Og i offensiven mangler de godt nok Johansson, for de spiller sig ikke til mange åbne chancer. De meste sker via dødbolde, som vi desværre gav dem en del af.
Nu skal Midtjylland besejres søndag, så er sæsonstarten ok godkendt.
26. juli, 2010 kl. 09:58
Helt enig i at vi desparat mangler en skarp angriber … Men jeg kan ikke vurderer om Bernburg i topform er vores løsning - han ligner en løbe angriber og han ser ud til at mangle en rigtig boks spiller … Fall bliver nævnt igen og igen - personligt tror jeg at Nygård kunne være en lyn løsning og så i ro og mag finde den rigtige til den rigtige pris …
Selvom det burde ikke komme bag på ledelsen at vi mangler en angriber som kan lave mål…..
Ellers så spillet godt ud - the young guns viste hvorfor de er på banen fra start, det er bare lidt federe med ” hjemmedyrkede” spillere, så det var bare toppen …
Helt enig i at nu skal vi også vinde over Midtjylland for ligesom at være rigtigt igang …
26. juli, 2010 kl. 10:33
@ Morten l
Der kommer en…
http://brondby.com/article.asp?aid=63338&id=145
Leje i 12 mdr. med købsrets..
Det tror jeg er rigtig klogt.
26. juli, 2010 kl. 10:44
Fornuftig kamp, med en god fight, især i 1.halveg. I 2.halveg lader vi AAB komme frem på banen, og bruger ikke flere kræfter end nødvendigt. Super kamp af Jens S.L og Mike. Rigtig god kamp Schlebrugge, der kom i vejen for meget.
Og nu har vi så lejet Bruno Batata for et år. I følge forlydener er han med allerede i eftermiddag med reserveholdet. Det bliver spændende at følge ham. Håber vores gamle scouting arb har set rigtigt, og at de i givet fald har lavet en købsoption.
26. juli, 2010 kl. 10:50
Og kan så se nu de har lavet en købsoption. Dejligt!!!
26. juli, 2010 kl. 11:16
Jeg synes det var en god kamp.
Vi spillede ikke prangende, men vi havde total kontrol på kampen.
Jeg synes folk skylder Bischoff lidt anerkendelse. Ham og Schlebrügge var nogle af vores bedste, og det tegner godt.
Ellers må Jens Larsen og Mike høste de største roser, i en kamp hvor specielt Mike Jensen var i særklasse.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på snakken om vores ungdomsarbejde.
Jeg synes Mike efterhånden er en af vores største profiler, og Wass og Jens Larsen viser, at de er folk vi også snart kan sætte vores lid til. Ganske flot arbejde af talentfabrikken.
Så har vi hentet Batata, og ud fra diverse youtube videoer, virker han ganske lovende. Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvor stærk modstanden er, men han virker faktisk som en Bernburg type. Utrolig stærk, og har samtidig god teknik. Spørgsmålet er så bare om de er på samme niveau.
Umiddelbart et positivt køb da det styrker truppen.
Personligt kan jeg dog godt blive lidt ærgerlig på Aggers vegne, for han har altså langt til holdet nu. Vi spiller kun med en angriber, og vi har nu tre foran ham i køen.
Lidt sørgerligt, for personligt synes jeg han har det største talent af de 4 angribere vi har, og han har også vist lovende takter her i opstarten.
Men jeg kan godt undre mig lidt over, at glæden over sejren i Aab er så lille. Stort set ingen kommentarer til kampen overhovedet.
Det er et svært sted for os at spille, og vi fik en stensikker sejr.
Vi holdt nullet, og havde en stabil defensiv. Også noget vi har været bekymrede omkring.
Mike Jensen spiller en stor kamp, og diskussionen omkring Jakob Poulsen er da også ganske interessant på denne baggrund. Om hvorvidt vi har brug for ham eller ej.
Vi er tilbage i det succesfulde 4-3-3 system, hvilket også burde kunne give nogle konklussioner og vurderinger.
Men det er måske bare mig.
26. juli, 2010 kl. 12:29
@kewell - enig. Vi glemmer at være i nuet og glæde os over sejren. En svær kamp der blev vundet, vi kom på tavlen og ikke mindst lovende spil fra flere fronter.
Ligeledes glad for dine betragtninger omkring vores talenter. Alle taler om indkøb, indkøb og endnu flere indkøb. I den sammenhæng nævnes Lindgren, Fall og Poulsen. Tænker i den sammenhæng at Zimling, Lorentzen og Søren Larsen (ved godt hans tid i klubben var kort) spiller andres steder - hvor meget svagere stod vi med disse på holdet i stedet for alle “stjernene” til +10 mio stykket? I hvert fald med en betydelig tykkere pung. Fælles for disse spiller (især Zimling og Larsen) var, at de ikke fik chancen i stort nok omfang.
Derfor, drop nu alt talen om indkøb - det er alligevel for sent i dette vindue - og fokuser i stedet på nuværende trup. En trup som er god nok til at vinde mesterskabet. Om ikke i år - så til næste år.
ps. lidt sjovt at Jens Stryger pludselig bliver til et Mega talent jf artikel. Altså - et megatalent på 19 var vel mere end fast mand pt.
26. juli, 2010 kl. 12:43
@kewell
Du har ret, kampen gav faktisk mange gode forhåbninger. Det er også værd at tage med, at vores ultimativt største kreative kraft ikke er uundværdlig (Krohn). Defensiven stod godt ja.
Kent Nielsen var god til at få de unge til at blomstre, det ser ud til at Henrik Jensen kan klare både de små og store, for som du selv siger virker det rigtig lovende med Wass og Jens. Deler egentlig ikke din helt store ærgelse mht. Agger, han har ganske enkelt ikke været der når han har haft mulighed for at få chancen. Ydermere må man også se på, at Henrik Jensen ikke sætter ham på banen nogensinde, han er trods alt ham der ser holdet til hverdag.
Omkring diskussionen med midtbanen må jeg igen sige, at det simpelthen ikke er i orden at vi kun har Jens Larsen som reserve til Krohn, Farnerud og Jan K. Jeg synes nemlig ikke Peter Madsen er en værdig indskifter, hvilket han i mine øjne også viste igår. Nu har vi fået en forholdvist billig angriber, så hent da Jakob Poulsen.
Og jeg er egentlig lidt ligeglad med at han ikke passer ind når man snakker 6′ere, 8′ere og 10′ere. Vi mangler ganske enkelt muligheder!
26. juli, 2010 kl. 13:02
@Therpe99
Jeg tror alle er enige at at egne talenter er at foretrække. Jeg mener blot ikke at fordi en spiller er af egen avl så kvalificerer det vedkommende til en startplads.
Når man udvikler så mange talenter som Brøndby gør, vil man desværre også opleve episoder hvor man vælger de forkerte fra. Heldigvis er det bare ret sjældent.
De 3 du nævner ville jeg på det nuværende Brøndbyhold på ingen måde se som forstærkninger. Zimling er vel det tætteste man kommer på, men han har altså en pæn dårlig skadeshistorik.
Lindgren vs. Zimling
Udfra hvad jeg har læst og set på nettet ville jeg til hver en tid foretrække Lindgren
Lorentzen vs. Poulsen
Ville til hver en tid foretrække Poulsen. Omend jeg faktisk ikke er begejstret for ham og syntes ikke vi mangler noget på hans plads. Lorentzen har på ingen måde vist sit potentialle og mangler en del i at komme på f.eks. landsholdet.
Fall vs. Søren Larsen
Klart Fall. Han er heller ikke så meget skadet, og rummer derudover salgspotentialle.
Min pointe er egentlig blot at fordi man er af egen avl skal det ikke komme en til fordel, medmindre man har 2 lige gode spillere. Pt. er Jens Stryger godt på vej, men der er stadig et stykke endnu.
26. juli, 2010 kl. 13:55
Jeg faldt lige over denne artikel på bold.dk:
http://www.bold.dk/nyt/Esbjerg-beklager-FCK-fans
Det synes jeg sætter det som “os BIF´ere” gjorde i AAB i perspektiv!
- Det var mit indtryk at der ikke var “nogen har følt sig utrygge” i AAB.
- Der var ikke nogle baneløbere, som jo må være til fare for spillerne(som vores kære dommer brugte som argument) i vores kamp men det var der i EfB.
- Fra Bold.dk: “I samråd med politiet ræsonnerede vi, at det var bedre at overvåge situationen, da indblanding fra kontrollørkorpset med stor sandsynlighed ville skabe mere uro”. I AAB blandede kontrollørerne uden at det eskalerede!
- Hvis man kan nå banen med flag, som er tilladt at tage med til kampen, når man står på banden, så kan man sku nok også nå hvis man står bagved banden!
Men det er jo agurke-tid og de såkaldte objektiv “journalister” skal jo have noget spændende at skrive om. Hvis de virkelig ville kunne de nok også få en “god” historie ud af maling som tørre:-)
Mit råd til Lynge er at snuppe en tudekiks og glæde sig over de penge og stemning som vi ligger på stadion.
26. juli, 2010 kl. 13:57
Nu får vi så heldigvis en angriber og vi må håbe der er mål i ham. Dejligt med en sejr i går men det er altså en katastrofe at vi stadigvæk “må” benytte Peter Madsen. Der må være en ung fyr der kan få noget glæde ud af den spilletid Madsen får for få holdet er ikke bedre hjulpet med Madsen på banen. En skam Jallow bliver smidt ud, det er svært at invende noget imod, jeg elsker den mands arbejdsiver og indstilling. I den anden ende af det barometer håber jeg ikke Farnerud skal bruge knap 30 kampe for at komme op i gear igen i år. Vi kunne virkeligt godt bruge en Farnerud i topform.
Bernburg er tilbage fra skader men jeg synes ikke han kommer frem til så meget, han må meget gerne snart begynde at vise noget.
Forsvaret oppede sig denne gang, men der var altså kun plads til forbedringer. Dejligt at se Max tage ansvar. De unge løver Mike og Jens L. gjorde det super godt sammen med Nilsson synes jeg. Nilsson er super vigtig for holdet, det er da ikke nogen tvivl om.
Jeg havde bestemt solgt kampen inden for en 0-2 sejr og det er dejligt med en mandag med et fodboldsmil på læben.
26. juli, 2010 kl. 14:34
Dejligt med en sejr. Kunne desværre ikke se kampen pga. arbejde, men stor var glæden da jeg hørte at sejren var hjemme…
Den flotte aflevering fra MN var ren laudrup, stort cadeau til svenske back for det. Han spillede måske godt igår, men er det på en billig baggrund? De 4 kampe vi har spillet indtil videre er trods alt ikke mod de bedste hold (det burde have resulteret i 4 sejre - uden tvivl).
Lad bare unge Jatta være nr. 1 til rollen som 6′er/defensiv midt. Han har vist kvaliteterne til det. Desværre er det i mine øjne ikke ok at have de reserver vi har til den plads.
-MN? han er jo ikke god nok der og vi har brug for ham på venstre back.
-Gisla (på vej væk, eller hvad sker der?)
-Unge Kanstrup der virker lidt ligeglad med det hele, savner vildskab fra den mand (i stil med Jens SL, der giver den gas).
Der bliver jo nok desværre ikke til Lindgren, men der er altså andre alternativer, se nu at få en af dem købt, helst en med potentiale (dvs. ikke for gammel) og medmindre man er helt sikker, så lad være med at langtidssigne..
Jeg tror det bliver et godt køb med Batata, han virker kropsstærk og med en god teknik og blik for spillet. Fuldstændig anderledes end de angribere vi i forvejen har. Økonomisk virker det klogt og logisk at leje ham med forkøbsret.
26. juli, 2010 kl. 16:06
@ Holmand - ved godt min pointe ikke kommer helt klart frem. Men de 3 købsobjekter koster måske 35 mio til sammen. Det er min primære pointe ifht. indkøbt vs talentudvikling.
Er i øvrigt enig i, at alle 3 indkøb individuelt fremstår stærkere på den korte bane end min “egenavl”. Men, men, men - andre ting spiller ind a’la klubånd, forståelse for kulturen etc. Personligt vil jeg til enhver tid fortrækker, at vi fokuserer mere på køb af talenter i en ung alder a’la Jatta, der skal slå til indenfor max 2 år. Her ser jeg gerne talenter der er endnu større og dyrere - læs her tjenes potentielt de store penge.