Arkiv for september, 2008
Meulensteen følger stadig Brøndby
30. september, klokken 9:37
René Meulensteen føler ingen bitterhed overfor Brøndby efter sit mislykkede ophold på Vestegnen — tværtimod. Læs hele indlægget
Mike Jensens kamp mod fløjen
30. september, klokken 9:27

Fotos: Jonas Mikkelsen/fodboldfoto.dk
Det var en frustreret Mike Jensen, som 90min.dk mødte i Malmø. Stortalentet kæmper en desperat kamp for at få lov til at spille centralt, men indtil videre er det stort set kun blevet til spilletid på den forhadte fløj.
Mike Jensen har trods sine kun 20 år allerede to års førsteholdsfodbold i bagagen. 44 førsteholdskampe for Brøndby IF, syv for Malmö FF og 59 kampe for diverse danske ungdomslandshold er imponerende tal, men alligevel er ingen i tvivl om, at 88′eren endnu ikke har slået igennem på højeste niveau.
I Brøndby fik han aldrig chancen for at spille inde på midten, og i stedet blev han udlånt til Malmö FF. Har håbede Mike Jensen at få chancen på den offensive midt, men er igen endt ude på fløjen. 90min.dk overværede kampen mellem Malmö FF og Halmstad BK, hvor gæsterne vandt 3-0 og Mike Jensen blev udskiftet i pausen. Efter kampen var det en lettere slukøret Mike Jensen, der stillede op til et længere interview.
Midten
- Jeg vil meget gerne ind og spille centralt, det er der ingen tvivl om. Det synes jeg også, at jeg har prøvet at gøre opmærksom på. Læs hele indlægget
God holdånd sikrede sejr over AB
27. september, klokken 22:29
Den 16. august spillede Brøndbys U19-hold en fremragende kamp og slog fortjent AB med 2-0. I dag mødtes de igen og med samme udfald som sidst. Forløbet af denne kamp var dog noget anderledes end den forrige. Læs hele indlægget
Bischoff: Back for Good
26. september, klokken 17:08
Mange havde forlængst dømt ham ude, men Brøndbys Mikkel Bischoff har gjort dem alle til skamme. Den næsten to meter høje forsvarsspiller har imponeret alt og alle efter sit comeback. Det lange skadeshelvede synes nu et overstået kaptitel, og Bischoff ser kun én vej: fremad. 90min.dk har talt med den solide stopper. Læs hele indlægget
Sol, bold og latter
25. september, klokken 16:54
Sommeren gjorde et flot come-back, da Brøndby her til eftermiddag gennemførte torsdagens anden træningssession. Læs hele indlægget
Analyse: Vestenvind over Brøndby - medvind i tabellen
24. september, klokken 0:13
Sidste sæson var midtbanen stærkeste kort på et historisk floppende Brøndby-hold. Nu er den grunden til at hverken offensiv eller defensiv er blevet stabile. Der er ellers købt profiler nok til midtbanen, men især Alexander Farneruds skade har virket hæmmende for udviklingen af et fast spillekoncept. Usikkerheden på midtbanen har nu smittet de bageste kæder, som ellers har været denne sæsons stærke kort. Men: Brøndby er tilbage som tophold - de vinder kampe, hvor de spiller skidt!
Starten af gårsdagens kamp bragte minder frem om en af de værste hjemmekampe i Brøndbys historie, nemlig 1-6 nederlaget mod gårsdagens modstander, Esbjerg, i marts 2004. I lighed med den kamp bølgede Esbjergs angreb ned mod Brøndby-målet, og hjemmeholdet havde intet modtræk. Forskellen fra dengang var at Esbjerg i går var et bundhold med manglende held og — heldigt for Brøndby — manglende dommertække.
Brøndbys nye taktik: indianerfodbold?
Cheftræneren havde til kampen lyttet til alle fredagstrænere inklusive 90min.dk, der anbefalede at stille med to angribere efter den forholdsvis chanceskabende anden halvleg mod Rosenborg (eller også landede Køhlerts taktikgenerator på 4-4-2-formationen). Læs hele indlægget
Tre point og hurtigt videre
22. september, klokken 22:51
En råkold og blæsende mandag aften blev en hel del lunere for mange Brøndby-fans, da de blå/gule tog alle tre point i hjemmekampen mod Esbjerg. Jyderne startede bedst og havde stor ære af kampen, men heldet tilsmilede Drengene fra Vestegnen.
De knap 10.000 tilskuere der havde bevæget sig ud på Brøndby Stadion, og forventet en ren walkover mod SAS-ligaens nummer 12, fik sig en grim overraskelse. De stribede esbjergensere startede godt, og fik presset hjemmeholdet langt tilbage på banen. Stik mod spil og chancer kunne Michael Krohn-Dehli imidlertid sparke Brøndby i front efter syv minutters spil.
Målet lagde dog ikke en dæmper på gæsterne, og i kampens 28. minut kunne Jeppe Mehl helt fortjent bringe balance i regnskabet. Generelt kom jyderne frem til mange store chancer, og Brøndbys forsvar viste sig ikke fra sin bedste side.
Hele holdet oppede sig i anden halvleg, hvor der var chancer til både to og tre mål. Det blev dog kun til et enkelt, men det viste sig også at være nok. Morten ”Duncan” Rasmussen scorede lidt heldigt til slutresultatet 2-1. Tilskuerne på tribunerne kårede Krohn-Dehli til kampens spiller, og den lille tekniker spillede da også en brandkamp.
Læs om Krohn-Dehlis flotte præstation i morgen, når 90min.dk vanen tro er parat med en analyse.
Optakt: Pres på for chancer
22. september, klokken 3:25
Mandagens kamp på Brøndby Stadion er ikke bare Esbjergs første mulighed for revanche for pokalfinalen i maj, det er også Brøndbys første mulighed for en form for revanche for den skuffende Rosenborg-kamp. Esbjerg har startet sæsonen katastrofalt, mens hjemmeholdet trods store udsving i præstationerne har chancen for at spille sig op på ligaens andenplads. For begge hold vil alt andet end tre point være en skuffelse.
Brøndbys europæiske eventyr hænger i en tynd tråd efter en langt hen ad vejen beskæmmende indsats torsdag aften. Før Brøndby med noget primitive midler fik presset spillet ned omkring nordmændenes mål i anden halvleg, var holdet reelt blevet udspillet på kryds og tværs af et hurtigt, boldfast og meget chanceskabende hold. Adjektiver der ikke står forrest i rækken, når Brøndbys spil skal beskrives.
Et mål per kamp
I det hele taget har Brøndbys manglende evne til at tilspille sig reelle scoringsmuligheder været en af sæsonens foreløbig største skuffelser. I den anden ende har forsvaret til gengæld været i stand til at holde nullet betydeligt flere gange, end man var vant til fra sidste sæson. Syv mål i syv kampe er scoret og seks gange har Stephan Andersen måtte hente bolden i eget net. Det er statistisk det næstbedste forsvar, men kun niendebedste angreb. Læs hele indlægget
Deja-vu
21. september, klokken 3:30
Lørdag eftermiddag tog Brøndby imod KB i U19-ligaen på bane 2, og det var som om, man var vidne til noget, man havde set før. Læs hele indlægget
Williams forlænger
20. september, klokken 4:48
David Williams forlænger efter alt at dømme sin kontrakt med Brøndby indenfor få dage. Læs hele indlægget