Arkiv for august, 2008

Smal derbysejr

Hjemmeholdets talstærke fanskare kunne bryde ud i jubel, da dommer Claus Bo Larsens fløjte lød for sidste gang. Brøndby spillede en stærk anden halvleg, men må også prise sig lykkelige over FCK-angribernes manglende skarphed.

Det var ellers gæsterne der kom bedst fra start, og de første 20 minnutter var de blå/gule en anelse på hælene. Det bekom dog ikke Jan Kristiansen, der i kampens 24. minut sendte Brøndby i front på oplæg af Kasper Lorentzen. Forsvarsklippen Jon Jönsson havde dog stor ære af målet. Det var hans fantastiske fight og energi der satte det målgivende angreb i gang.

Som kampen udviklede sig fik Køhlerts tropper bedre og bedre fat. I anden halvleg var Brøndby spilstyrende, og FC København var sjældne gæster foran Stephan Andersens mål. Istedet havde Peter Madsen og Martin Ericsson gode muligheder, men Kristiansens mål blev kampens eneste.

Kampen blev også den første for Brøndbys nye midtbanemand, Michael Krohn-Dehli. Tom Køhlert var efter kampen ganske tilfreds med sin nye spiller:

- Michael Krohn-Dehli gør det godt i dag. Jeg fandt ham jo for lang tid siden i Hvidovre, og han spillede i Brøndby inden han røg til Ajax. Så han er en klar forstærkning, som jeg forventer mig meget af. Han holder godt på bolden, og kan bruges alle steder på midtbanen, siger Køhlert til Brondby.com.
Læs hele indlægget

Optakt: New Firm

Turen går til Trondheim

UEFA Cup-lodtrækning

Vi kalder det en bananskræl

Chelsea kiggede på

Skarpheden var afgørende

Professionel indsats i vente