Arkiv for oktober, 2007
Brøndby som forbillede i Europa
31. oktober, klokken 17:05
Brøndby lægger op til samarbejde med europæiske storklubber som Eintracht Frankfurt, Schalke 04, Ajax Amsterdam og Liverpool. Læs hele indlægget
Vejen til Europa
30. oktober, klokken 23:37
For anden gang på under en uge kan OB byde Brøndby velkommen på Fionia Park. I søndags spillede de to hold 0-0 i Superligaen, og onsdag aften venter endnu et møde imellem de to i landspokalturneringen.
Indtil videre har sæsonen budt på ganske få opture for Brøndby. En af disse har været udryddelsen af det udebanekompleks, som har hærget på Vestegnen det seneste halvandet år. Brøndby har de seneste tre udekampe undgået at tabe, og i søndags lykkedes det tilmed at holde OB fra scoringer på Fionia Park. Onsdag aften får odenseanerne atter muligheden for at passere Stephan Andersen, som var stærkt spillende i søndags. Modsat skal Brøndby forsøge at redde noget af sæsonens ære ved at avancere til femte runde i landspokalturneringen, hvor vinderen kvalificerer sig til UEFA-cuppen i næste sæson. Med Brøndbys nuværende ligaplacering virker pokalturneringen som Brøndbys eneste håb om at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson, så der venter en spændende kamp for de mange blå-gule fans.
Trupper
Til kampen mod OB har Brøndbys cheftræner Tom Køhlert udtaget følgende spillere:
16. Stephan Andersen
30. Michael Tørnes
4. Per Nielsen
5. Mark Howard
6. Samuel Holmén
7. Kasper Lorentzen Læs hele indlægget
Absalonsen: Jeg greb ikke chancen
30. oktober, klokken 8:20
OB-angriberen, Johan Absalonsen, ser tilbage på sin tid i Brøndby med glæde og betragter tiden som en succes. Læs hele indlægget
Holmén indfriede forventningerne
29. oktober, klokken 20:05
Da IFK Göteborg søndag sikrede sig det svenske mesterskab kom det som en overraskelse for Allsvenskan spillerne selv, der inden sæsonstarten, over for Aftonbladet, havde givet deres bud på den kommende sæson på en række punkter. Hele 28,6% af spillerne pegede på Læs hele indlægget
Hård fight sikrede et point
29. oktober, klokken 13:38
Dem der havde regnet med en tæt og medrivende affære, blev i den grad skuffede. OB sad på kampen fra start til slut, og kun en velspillende Stephan Andersen og et ineffektivt OB-angreb sikrede Brøndby IF et heldigt point. Resultatet må siges at være yderst gunstigt for udeholdet, specielt set i lyset af Per Nielsen og Martin Spelmanns skader.
OB startede som lyn og torden, og de første ti minutter var et sandt bombardement af Stephan Andersens mål. Derefter gik dampen lidt af hjemmeholdet, men Brøndby formåede aldrig at sætte deres præg på kampen. Fejlafleveringer og misforståelser viste med stor tydelighed, at nok er selvom pointene så småt er begyndt at rulle ind, så efterlader spillet på banen meget tilbage at ønske.
Anden halvleg blev en rodet og kedelig én af slagsen. OB var stadig i førersædet, men opspillet og afslutningerne var ikke nær så gennemtænkte og idérige som i første halvleg. Langsomt åd udeholdet sig ind i kampen. I kampens slutface lagde Brøndbyspillerne endda et fornuftigt pres på fynboerne. Nogen egentlig belejring blev det dog ikke til, og selvom Kasper Lorentzen i slutminutterne fejlagtigt fik annulleret et mål, må det være OB der bør føle sig snydt for tre point.
Trekløveret måtte give fortabt
Med Jonas Troest tilbage i startopstillingen, havde Lars Olsen valgt at flytte landsholdsaktuelle Chris Sørensen frem på midtbanen. Han skulle vise sig som aftenens helt store oplevelse. Sammen med Hans Henrik Andreasen, Peter Nymann og Jonas Borring fik han presset og stresset udeholdets midtbane. Tom Køhlerts nyopfundne trekløver med Martin Retov, Samuel Holmén og Stefan Gislason kom på intet tidspunkt ind i kampen.
Især i første halvleg var Brøndbys midtbane nærmest ikke eksisterende. Gislason lavede mange personlige fejl, og afleveringerne fra hans side var alt for ofte uden adresse. Holmén følte sig ikke tilpas på kanten, og trak alt for ofte ned i banen i omstillingsspillet, hvilket hæmmede offensiven. Retov forsøgte en masse, men fik ikke rigtigt noget ud af det. Læs hele indlægget
Daniel Wass: Fik vist, at jeg er klar
29. oktober, klokken 0:17
Ovenpå aftenes 0-0 kamp mod OB, var 90min.dk i stand til at få en kommentar fra Brøndbys unge debutant, forsvarskometen Daniel Wass. Læs hele indlægget
Nulløsning i Odense
28. oktober, klokken 20:22
Brøndby spillede søndag aften uafgjort i Odense i et målløst opgør. Fynboerne spillede markant bedre end udeholdet, men alligevel var gæsterne tæt på at stjæle de tre point i slutfasen.
De seneste tre superligakampe har Brøndby noget atypisk forladt banen med point i bagagen. Kampene har dog alle været mod modstandere, som hører hjemme i enten midten eller bunden af superligaen. Søndagens kamp var dog mod et af topholdene i Superligaen – OB ventede på udebane, hvor Brøndby ikke har gode erfaringer fra de seneste sæsoner.
OB lagde hårdt ud og tilspillede sig store målchancer igennem hele første halvleg, hvor særligt Brøndbys backs virkede usikre. Alligevel var udeholdet tæt på at gå til pausen med en føring, da Morten ”Duncan” Rasmussen i slutfasen skød en ripost fra et Kasper Lorentzen-skud i sidenettet. Trods den store chance kunne Brøndby ikke være utilfredse med den målløse halvleg.
I anden halvleg skiftede Brøndby fra en 4-4-2 til en 4-3-3 formation, hvilket var medvirkende til, at slå fynboernes flydende opspil i stykker. Hjemmeholdets kombinationer fungerede ikke, og Brøndby formåede at hive tempoet ud af kampen.
Gæsterne kom også frem til enkelte chancer og kan med rette føle sig bortdømt efter en Kasper Lorentzen-scoring blev fejlagtigt annulleret i kampens slutfase. I sidste uges hjemmeopgør blev gæsterne fra AGF dog ligeledes bortdømt, så noget tyder på, at Michael Laudrups ord passer ganske fint i den sammenhæng – ”Held udjævner sig over en hel sæson.”
Mandag følger en fyldig analyse af søndagens sene superligaopgør på 90min.dk Læs hele indlægget
Jesper Christjansen: Vi burde have lukket kampen
28. oktober, klokken 17:17
Efter den tætte, intense og til tider hårdt spillede, uafgjorte kamp mellem Fremad Amager og Brøndby IF Læs hele indlægget
Retov: Vi er stadig sårbare
28. oktober, klokken 16:05
Martin Retov startede sæsonen uden for banen - ja, faktisk uden for truppen. Læs hele indlægget
Liveupdate: Fremad Amager - Brøndby II
28. oktober, klokken 12:01
Kl. 13.00 bliver dagens opgør i 2.division Øst mellem Fremad Amager og Brøndby IF II sparket igang. 90min.dk vil idag have premiere på en helt ny liveupdate. Læs hele indlægget