Arkiv for september, 2007

Ærgerlig uafgjort

I en tæt og dramatisk affære, var gæsterne fra Randers heldige med at tage hjem med et point. Efter en lunken første halvleg viste Brøndby tænder efter pausen, og kun sort uheld forhindrede Drengene fra Vestegnen i at tage sæsonens blot anden sejr.

Foran godt 13.000 forventningsfulde publikummer skulle Brøndby forsøge at kravle over nedrykningsstregen. Da AGF tidligere på dagen havde tabt til FC Midtjylland, var vejen banet for de blå/gule. En sejr var påkrævet, men det var et modløst og uinspireret hjemmehold der kom på banen fra kampens start. Randers udnyttede Brøndbys svage indledning, og bragte sig foran efter et lille kvarters spil. Resten af halvlegen var noget af en ørkenvandring, og spillerne måtte gå til pause til lyden af en pivekoncert.

Pausen bekom dog tydeligvis Brøndby godt, og blot fem minutter inde i anden halvleg udlignede Morten “Duncan” Rasmussen jydernes førring. Efter udligningen udviklede kampen sig til at stormløb mod Randers målet. Flere gange kom træværket i vejen; når ikke en forsvarsspiller afviste Brøndby på målstregen.

En flot anden halvleg var dog i sidste ende ikke nok, og Brøndby må således indstille sig på endnu en runde under stregen.

90min.dk følger op med en analyse senere.

Endnu et lille skridt videre?

Williams får chancen

Video: Lodtrækning og træning

Sejr i Jylland - videre i pokalen

Brøndby Support i fremgang

Leder: Den usynlige turnering

Agger, Bischoff og Cup-fokus